Hvilke målsætninger har JPND?
JPND har til hensigt at imødegå den stadigt større udfordring, som neurodegenerative sygdomme udgør i vores aldrende befolkning, ved at føre forskere, eksisterende forskningsmaterialer og nationale finansieringsorganer sammen med henblik på at undersøge de vigtigste forskningsrelaterede spørgsmål og hindringer for fremskridt på dette område.
Dette skal realiseres ved at koordinere aktuelle og fremtidige tilgange, samarbejde i relevant omfang og ved at dele redskaber, teknikker og andre ressourcer mere effektivt indbyrdes imellem de deltagende lande.
Den aktuelle strategi for JPND er at forøge koordineret investering i forskning i neurodegenerative sygdomme (ND) med sigte på at finde frem til årsager til sygdomme, udvikle behandlinger og identificere passende plejeformer for personer med neurodegenerative sygdomme. I den forbindelse er vores umiddelbare målsætninger:
- At bidrage med værdi til nationale investeringer i form af koordineret indsats
- At tilskynde til udvikling af nationale forskningsstrategier vedr. neurodegenerative sygdomme
- At indgå i partnerskab for at udnytte JPND’s fulde potentiale